Eventyr Yoga

Velvære, Smidighed og Ro i Sindet

Hej og velkommen

Mit navn er Kia og min rejse ind i yogaverden begyndte for 15+ år siden. Jeg startede to gange om ugen med en ide om at blive mere smidig, men jo mere yoga jeg dyrkede, jo mere forsvandt mit mål om at blive smidig til at blive optaget af, hvad yoga ikke kun gjorde for min krop men også mit sind. Siden da, er jeg blevet optaget af hele yoga universet, og jo mere jeg lærer, jo flere døre og spørgsmål åbner sig; så det er blevet lidt af en evighedsrejse for mig.

Jeg mener at yoga er for ALLE, det gælder bare om at finde den yoga stil der gør noget godt for DIG. Så har du prøvet yoga et par gange, og tænker det ikke er for dig, så er jeg overbevist om at det er, det er bare et spørgsmål om at finde lige den yogaform og underviser der passer til dig.

Følg mig på Instagram
Kia Diget

Hvad er Yoga

Yoga er en flere tusind år gammel metode til at skabe forening mellem krop, sind og ånd. Mange vil tænke at yoga er en serie af fysiske stillinger (asanas) som er det yoga er mest kendt for i den vestlige verden. Men yoga er mere end blot det og den fysiske del er en lille del af yogafilosofien.

Yoga er en livsfilosofi. En lære om livet. En lære til selvindsigt og bevidsthed. Yoga er en lære i at leve livet her og nu. Det er et redskab til at skabe ro og balance både fysisk, mentalt og sjæleligt.

Udover udøvelse af stillinger er der åndedrætsøvelser og afspænding, hvis formål er at øge kroppens vitalitet, sundhed, og skabe balance fysisk og mentalt.

Yogaøvelserne er en fantastisk effektiv og god form for motion. Det gode ved yogaøvelserne er, at kroppen ikke udsættes for en masse stød og overbelastning. Yogaøvelserne motionerer kroppen i et roligt tempo, hvor alle kan deltage uanset fysisk form.

“Yoga kan ikke ændre livet, men yoga kan lære os at håndtere det, der kommer til os.”

Min tilgang til yogaen

Yoga kan undervises og udøves på mange måde, men for mig er det vigtigt at det er sjovt, nærværende og en mulighed for at få ro til både krop og sind.

Jeg synes det er vigtigt at tage højde for at alle er forskellige og ikke to kroppe er ens. For mig er det vigtigt at have i mente, når jeg underviser i yoga, og det er dig der bedst kan mærke hvad der føles godt for dig og hvad din krop har brug for, samt hvor din grænse går til.

For mig er det ikke vigtigt at alle står snorlige på en række, men derimod at der tages højde for den enkeltes anatomi som hos alle er forskellige. Jeg bruger min anatomiske viden fra både min sygeplejerskeuddannelse og yogauddannelse til at have fokus på dette.

Jeg elsker flere af yogaens aspekter udover de fysiske stillinger (asanas), som åndedrags teknikker (pranayama), små mantra, meditation og Yoga Nidra, og bruger ofte også dette i min yogaundervisning, da det for mig giver rigtig god mening når man prøver at forene ens krop og sind.

Hvad er Yoga Nidra?

Yoga Nidra betyder bogstaveligt talt yogisk søvn. Det er en ældgammel teknik, hvor man via guidning går ind i de dybe tilstande med bevidst afslapning. Det er en systematisk praksis, hvor man bevæger bevidsthed fra vores eksterne verden til den indre verden.

Yoga Nidra vil for mange opleves som noget helt særligt, fordi kroppe holder af små pauser. En Yoga Nidra gør dig så godt, at den kan sammenlignes med, at du får flere timers søvn. Faktisk siges det, at en times Yoga Nidra svarer til 4 timers søvn. Det er da værd at prøve, for alle der ikke sover godt om natten og for alle der bare gerne vil forkæle kroppen og sindet med mere ro og hvile.

Lad os ses på yogamåtten...

Her ser du et udpluk af de yogakurser, jeg på nuværende tidspunkt udbyder:

yoga-1

Rolig Yin Yoga og Yoga Nidra

Trænger du til at mærke ro og nærvær i din krop og til at få ro i hovedet? Så kom med på dette hold, hvor vi laver rolig yin yoga.

Vi bliver i yin yoga stillingerne mellem 3-5 minuter. Stilligerne forgår siddende eller liggende på måtten.

Vi afslutter træningen med yoga nidra, som er en guidet og afslappende meditationsform. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen på yogamåtten.

yoga-5

Grundkursus i Børneyoga

Udvid din yogahorisont med et kursus i børneyoga. Her lærer du, hvordan du underviser børn i yoga.

Børneyoga er med til at give børn en pause fra en travl hverdag. Igennem yogaen kommer de til at mærke sig selv i et fællesskab, uden at det handler om at konkurrere med andre. Desuden lærer de at give sig selv omsorg og mærke sine egne grænser.

yoga-3

Familieyoga med Eventyr Yoga

Prøv en hyggelig og legende oplevelse med dit barn med familieyoga igennem Eventyr Yoga. Via eventyr og leg laves yogastilligerene på en sjov og udfordrende måde.

Det anbefales at man er en voksen pr. barn. Henvender sig til børn mellem 4-6 år. Varighed ca. 65 min.

Eventyr Yoga laves ca. engang om måneden, men eventyret er forskelligt fra gang til gang.

Hvad er Yin Yoga

Yin yoga er en meget rolig yogaform hvor vi arbejder med at være i de forskellige blide stræk i 3-6 minutter. De fleste stillinger laves oftes liggende eller siddende på måtten.

Vi bruger gerne redskaber som klodser, pøller og remme til at kunne være i stillingen på den mest afslappende måde. Det kan lyde af langtid at skulle være i en stilling i 3-6 min, men det giver kroppen en fantastisk mulighed til at afspænde og slappe af. Stillingerne er lavet ud fra at man skal være i dem i længere tid, så ikke at forveksle med yogastillinger fra andre yogaformer.

I Yin Yoga arbejder vi udover med musklerne også med medianbaner og bindevæv i de lange rolige stræk. Bindevævet er det væv der forbinder alt vævet i kroppen.

Når vi får lov at blive i stilingen i så lang tid, så vil du opleve at din krop giver slip, din sind vil give slip og din vejtrækning bliver mere rolig.

Jeg arbejder med en funktionel tilgang, hvor du mærker og justerer stillingen, alt efter hvad du mærker i din krop og hvordan din krop er bygget.

En dejlig måde at finde ro, afstresse og arbejde med kroppen.

Børneyoga

Yoga er godt for alle om man er voksen, teenager eller barn. Børneyoga er et super redskab til at styrke børns sansemotorik og -integration, som danner grundlag for hjernens evne til at tilegne sig læring i skolen. Igennem leg, rim og historier undervises der i yogastillinger på et niveau så selv børn på 3 år kan være med.

Det er en rigtig god måde at lære børn at bruge kroppen, mærke egne grænser og komme ned i gear i en måske ellers travl hverdag.

Mine Yoga Uddanelser

Uddannet Yogalærer

250 timer yogalærer uddannet ved Yogauddannelse Tanja Sofie, Vejle.

Yoga Alliance RYS 200

Yoga Nidra Lærer

50 timer Yoga Nidra lærer uddannet ved Arhanta Yoga Ashrams, Holland.

Yoga Alliance RYS 200

Børneyoga Lærer

Børneyogalærer uddannet ved Yoga Rollinger.

Yin Yoga Lærer

100 timer Yin Yoga lærer uddannet ved Trine Hedegaard

Yoga Alliance RYS 200

Skriv til mig

Har du spørgsmål, eller ønsker du at booke mig til et privathold for dig eller dig og dine venner, så skriv endelig til mig.